Dererick var blandt dem, hvor han talte stille med vores salgsdirektør.

Han havde et skarpt marineblåt jakkesæt på og så selvsikker ud, selvom jeg kunne se den lette spænding i hans skuldre.

Jeg tog min plads for bordenden.

Jennifer dæmpede lyset en smule og viste præsentationen på den store skærm.

“Godmorgen alle sammen,” sagde jeg. “Lad os komme i gang.”

Jeg så Derericks ansigt, mens jeg talte, så det præcise øjeblik han indså, hvem jeg var.

Hans øjne blev store. Hans mund åbnede sig en smule. Farven forsvandt fra hans ansigt.

Arcidio Marcus lænede sig frem og hviskede noget til ham. Jeg kunne ikke høre det, men jeg kunne forestille mig det.

“Det er Arcio Maya Chin.”

Derericks hænder greb fat i armlænene på hans stol.

Han så ud som om, han måske var syg.

Jeg fortsatte med mødedagsordenen, professionelt og fokuseret.

“Vi er her for at diskutere tre vigtige punkter. Tidslinjen for børsnoteringen, europæisk ekspansion og potentielle opkøb. Lad os starte med økonomien.”

Vores økonomidirektør, Patricia, gennemgik tallene.

Omsætningen steg med 340 % i forhold til året før. Vi var profitable i tre af vores fire divisioner. Vores likviditetsreserver var stærke.

Goldman Sachs forventede en børsnoteringsværdi på mellem 210 og 2,4 milliarder dollars.

“Vi har en beslutning at træffe,” sagde Patricia. “Børsnotering i 2. kvartal, som er aggressiv, men som fanger markedsmomentum, eller vent til 4. kvartal, som giver os tid til at styrke vores virksomhedsdivisioners tal.”

Bestyrelsesmedlemmerne drøftede mulighederne.

Jeg lyttede, stillede spørgsmål og afviste antagelser.

Det var det arbejde, jeg elskede. Den strategiske tænkning, den kalkulerede risikovillighed, opbygningen af ​​noget, der betød noget.

Dererick havde ikke sagt et ord.

Han sad stivnet og stirrede på mig, som om jeg var et spøgelse.

Vi gik videre til forslaget om europæisk udvidelse.

Vores vicedirektør for internationalt salg præsenterede planen: kontorer i London, Berlin og Paris med et mål om 200 europæiske kunder inden for 18 måneder.

“Investeringen er betydelig,” sagde jeg, mens jeg studerede tallene. “47 millioner euro over 2 år. Marcus, er vores teknologi klar til EU’s dataoverholdelseskrav?”

“Vi har arbejdet på at overholde GDPR i 6 måneder,” svarede vores tekniske direktør. “Vi er klar.”

“Så er jeg for. Bestyrelse?”

Seks hænder gik i vejret. Bevægelsen blev gennemført.

Til sidst diskuterede vi opkøb.

To mindre AI-virksomheder kæmpede, begge med teknologi, der supplerede vores.

“Vi kunne erhverve dem for i alt 140 millioner dollars,” sagde vores chefjurist. “Eller vi kunne vente på, at de går konkurs, og så ansætte deres ingeniører for en betydelig lavere pris.”

“Hvad er det etiske spil?” spurgte jeg.

Der blev stille i rummet.

Det var noget, jeg havde lært af min mentor hos Google. Profit betød noget, men det gjorde også, hvordan man tjente det.

“Det etiske aspekt er at anskaffe dem,” sagde Patricia langsomt. “Bevar deres teams, bevar deres teknologi, respekter deres vision, selvom det koster mere.”

“Så er det det, vi gør. Vi udarbejder tilbuddene og er generøse over for grundlæggerne. De har bygget noget værdifuldt, selvom markedet ikke samarbejdede.”

Mødet fortsatte i yderligere en time.

Vi diskuterede produktkøreplaner, konkurrencemæssige trusler og talentrekruttering.

Derericks team præsenterede opdateringer om den nye AI-model, de havde udviklet.

Det var solidt arbejde, bemærkede jeg. Han var måske personligt katastrofal, men han var ikke inkompetent.

Da mødet var slut, samlede folk deres materialer og gik afsted.

De nye ledere samledes, tydeligt overvældede af deres første bestyrelsesmøde.

Dererick nærmede sig mig langsomt, som om han gik hen imod en henrettelsespeloton.

„Frøken Chin,“ sagde han med en knap så rolig stemme. „Jeg, jeg var ikke klar over…“

„At jeg var administrerende direktør?“ Jeg holdt min stemme neutral. „De fleste gør ikke, medmindre de læser tech-nyheder. Du har gjort et godt stykke arbejde, Derek. Lanceringen af ​​den nye model er forud for tidsplanen.“

„Tak. Jeg…“ Han slugte tungt. „Jeg mødte din søster, Amanda.“

“Jeg ved, hun har nævnt dig.”

“Hun sagde aldrig … Jeg mener, hun fortalte mig, at du var mellem jobs og var ved at finde ud af tingene.”

Jeg smilede let.

“Amanda har sin egen fortælling. Jeg retter hende ikke.”

“Men du grundlagde denne virksomhed. Du byggede alt dette.”

“Med en masse hjælp. Vi er et team her.”

Han så ud som om, han ville sige mere, men Marcus kaldte ham over for at diskutere produktets køreplan.

Derek kiggede tilbage på mig et enkelt blik, og gik så væk med sænkede skuldre.

Jeg vendte tilbage til mit kontor og tog min telefon frem.

15 ubesvarede opkald fra et nummer jeg genkendte.

Amandas mobil.

Der var også 12 sms’er.

“Ring til mig nu.”

“Maya, hvad fanden?”

“Derek sagde, at du er administrerende direktør for Nexra.”

“Hvorfor fortalte du mig det ikke?”

“Emma og far kommer til at gå i panik.”

“Det her er så pinligt.”

“Du fik mig til at fremstå som en idiot.”

“Hvordan kunne du lade mig tale om Dereks job, når du ejer virksomheden?”

“Alle ved middagen vil tro, at jeg er sindssyg.”

“Svar på din telefon.”

“Jeg kan ikke tro, at du gjorde det her mod mig.”

“Ring til mig med det samme.”

Jeg lagde telefonen og kiggede ud over byen.

Et sted derude havde Amanda et sammenbrud.

Dererick var sikkert ved at genoverveje sin forlovelse. Mine forældre ville snart høre om det, hvis de ikke allerede havde gjort det.

Og jeg følte ingenting.

Ingen tilfredshed, ingen vrede, bare en stille, fjern tristhed.

Jennifer bankede på min dør.

“Din klokken 11:00 er her. Goldman Sachs-teamet.”

“Tak. Jeg kommer straks.”

Jeg rejste mig, rettede på jakken og gjorde mig klar til det næste møde.

Der var arbejde at udføre, en børsnotering at planlægge, en virksomhed at bygge, hundredvis af medarbejdere, der regnede med, at vi ville træffe de rigtige beslutninger.

Min telefon vibrerede igen, Amanda ringede for 16. gang.

Jeg slukkede den og tog til et møde med Goldman Sachs.

Resten af ​​mandagen var et slør af møder.

Goldmans team var ivrige, næsten påtrængende, efter at fremskynde vores børsnoteringstidslinje.

De så et vindue i markedet. Teknologiaktier var populære, AI var den næste store ting, og vores tal var exceptionelle.